Home » Ikke kategoriseret » Ejerkredsen udvides

Ejerkredsen udvides

BOJ-BUE1k kopiByggefirmaet Ove Jensen A/S i Vejle har optaget projektleder Martin Hermansen som partner med 25 pct. ejerandel. Hovedaktionær Henrik Jensen ser Martin Hermansens indtræden i ejerkredsen som et naturligt led i virksomhedens glidende generationsskifte. – Det har været oplagt at gøre Martin til medejer. Han er en værdsat medarbejder, og vore kompetencer supplerer hinanden godt, siger han.

Martin Hermansen arbejder hos Byggefirmaet Ove Jensen som projektleder – en stilling, som han også fremover vil varetage. Faktisk har han været ansat i virksomheden to gange tidligere: Først var han tømrerlærling fra 1999 til 2003, og siden kom han efter to år i militæret tilbage som svend i 2005. Efterfølgende fulgte to år hos et andet tømrerfirma i lokalområdet, inden Martin Hermansen i oktober 2008 atter blev ansat hos Ove Jensen, denne gang som projektleder. Nu ser han frem til at blive en del af ejerkredsen.

– I forvejen har jeg fået tildelt et stort ansvar og bliver taget med på råd, så i det daglige bliver der ikke de store ændringer. Men jeg glæder mig til at deltage mere aktivt i virksomhedens fremtidige udvikling, fastslår han.